Konfirmander 2020-21 Anitas hold 1

Breve

Nyhedsbrev til konfirmander og forældre, d. 02. januar 2021. Hentes her

Brev til konfirmanderne (omdeles med mapper og Kristuskrans d. 05. og 06. januar). Kan ses her

Konfirmandforberedelse d. 19. januar kl. 13.30-14.30

Dagens tema: Fristelse

I dag mødes vi på Teams kl. 13.30. Du får en invitation på mail inden da. Tjek din indbakke med det samme, hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg har sendt en mail, du skal svare på, så jeg ved, om jeg har de rigtige adresser til jer alle.

Inden vi mødes skal du finde din Kristuskrans og noget at skrive med og på.

Du kan høre dagens fortælling her.

Læg mærke til dette, mens du lytter:

 

  • I ørkenen er der en, der frister Jesus. Hvem er det?
  • Hvad vil Fristeren have Jesus til at gøre? (3 ting)
  • Hvorfor siger Jesus nej?
  • Hvad er vigtigt for Dronning Herodias?
  • Hvad er vigtigt for Kong Herodes?
  • Hvad har historien om Dronning Herodias, Kong Herodes og Johannes Døber med fristelse at gøre?

 

 

Opgave om Trosbekendelsen.

Det første led i Trosbekendelsen kalder vi "Forsagelsen".

Den lyder sådan her: "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen."

Hvad tror du, ordene betyder?

Hvilket billede, synes du passer bedst til ordene? Brug det som baggrund til vores Teams-møde.

Konfirmandforberedelse d. 12. og 13. januar

Dagens tema: Dåb

Det første, du skal gøre, er at finde din Kristuskrans, og så skal du finde et godt sted, hvor du kan være uforstyrret i ca. 45 minutter. Gerne et sted, hvor du kan sidde eller ligge rigtig godt.

Her er dagens opgaver:

  1. Se en kort film: Kirkehønen Carlo undrer sig over dåben. Klik her
  2. Stilletid med Kristuskransen og fortællingen om Jesu dåb (i alt ca. 20 min.): Lyt til stilletiden her . Lyt til fortællingen her.     
  3. Besvar opgaverne på det ark om dåben, jeg har sat i din mappe. På den ene side af arket er der teksten til en dåbssalme. Du kan lytte til melodien her, imens du læser teksten. På den anden side af arket, er der nogle spørgsmål, du skal svare på. Du må gerne arbejde sammen med andre om at svare. Send mig et billede af dine svar senest fredag d. 15. januar på ael@km.dk eller sms 40373428.

Konfirmandforberedelse d. 05. og 06. januar

Dagens opgave hedder "Du smitter". Den finder du her. Send svaret på sms (30373428) eller mail (ael@km.dk) til Anita senest søndag d. 10. januar.