Konfirmander

KON betyder MED. Det er det allervigtigste ord i kristendommen. Den dybeste hemmelighed i at blive KONfirmeret er derfor, at du bekræftes i, at Gud er MED dig, at du aldrig vandrer alene!

Vi vil i KONfirmationsforberedelsen kigge nærmere på, hvad det betyder gennem samtaler og praktiske opgaver, ved at synge og bede, og du vil også i kirken til gudstjenester erfare, hvad det betyder.

I løbet af de 8 måneder, undervisningen varer, skal du blive fortrolig med, hvad der sker i en gudstjeneste. Du skal derfor i kirke mindst 10 gange. Vi anbefaler, at dine forældre også er med nogle gange.

Vi glæder os til at møde jer til gode samtaler om det med Gud og os. I er altid velkomne til at kontakte en af os. Vi har tavshedspligt. 

Hvis du ikke er døbt, kan du blive det i løbet af året inden konfirmationen.

Du kan se frem til at skulle bruge både krop og tanke, kreativitet og fantasi. Vi skal i foråret gå pilgrimsvandring og se en teaterforestilling.