Kirkens historie

Søndag d.16.oktober 1960 indviedes Skive Søndre Kirke, som ved sogneudskillelsen d. 1.april 1974 kom til at hedde Egeris Kirke og sognet fik samme navn. Egeris sogn dækker de 3 gamle områder Brårup, Bilstrup og Egeris.

Allerede i 1930'erne var de første skridt taget til at få rejst en kirke. Dengang talte man om, at den skulle ligge i Brårup. Det var formanden for afholdsforeningen i Brårup husmand Kristen Munk, og lærer J.K. Simonsen, der søgte at skabe interesse for at få rejst en kirke i den sydlige del af Skive sogn. Udviklingen i området medførte, at man opgav denne placering, jorden blev solgt og pengene tilgik byggefondet for kirken.

I mange år lå planerne stille selvom der i årene 1936-38 foregik en del prædikentjenester i skiftevis Brårup og Egeris forsamlingshuse. I 1951 blev der købt et orgel til brug ved disse tjenester og der ansattes både kordegn (viceskoleinspektør A. Jensen) og organist (Inge Marie Olesen). Disse gudstjenester blev grundlaget for et stærkere ønske om en selvstændig kirke.

Fra kort før krigens slutning gik der indsamlingsbølge i gang som ikke alene folk i Brårup, Egeris og Bilstrup tog del. Nej, hele byen var med. Husindsamlinger, basarer og foredragsaftener og meget mere blev arrangeret.

Ved udgangen af 1952 var der møde mellem kirkeudvalget, hvis formand var pastor Herluf Hegnsvad og Skive Menighedsråd, hvor hotelejer J.P. Jensen, var formand. Der nedsattes en kirkekomité med J.P. Jensen som fomand og malermester Willy Jakobsen, Brårup, som sekretær. Efter et års tid var man så vidt, at der forhandledes om, hvilken arkitekt, der skulle løse opgaven med at tegne kirken. Komité-medlemmer rejste til København og så på moderne kirkebyggeri, og man enedes om at bede arkitekt Holger Jensen udarbejde en tegning til kirken.

Skive Kommune lavede byplan for området syd for Karup Å og skænkede grunden, hvorpå kirken nu ligger, til den nye kirke i Skive Søndre distrikt. Desværre opstod der nu problemer med byggetilladelsen, men efter at have sikret sig hos kirkeminister Bodil Koch og skivekredsens folketingsmænd Dommer Lorenzen, minister Bertel Dahlgaard og Axel Ivan Pedersen, gik der igen gang i planerne. Den 6.december 1958 var der licitation på arbejdet. Det var den første milepæl i kirkens historie.

Efter en hel del dramatiske tildragelser omkring den daværende biskop over Viborg Stift, Chr. Baun, der ikke ville have tilsyn med det daværende Skive Sogn pga. ansættelsen af en kvindelig præst, Helga Jensen, blev der afholdt indvielse af Egeris Kirke, søndag d.16.oktober 1960. Det var Biskop Erik Jensen, Ålborg, der nu fik tilsyn med sognet og som også foretog den festlige indvielse.

I sin indvielsesprædiken sagde Erik Jensen bl.a.: Søndag d.16.oktober bliver den mest betydningsfulde dag i dette distrikts åndelige historie..
Jeg bygger ikke denne anskuelse på, at der bliver en uafbrudt kæde af åndens stormænd. Jeg ved kun alt for vel, at de fleste vil være ganske jævne, og det samme bliver vel deres prædiken, og såvel deres navne som det, de har sagt, vil glemmes som sne, der faldt i fjor. Det er ikke utænkeligt, at der vil være mennesker i byen, hvis navne huskes ganske anderledes tydeligt end præsternes..
Men hvordan kan det da være, at det, vi har talt om, på en mærkelig måde består gennem alle tider, ja, om ellers Jesus havde ret, vil blive stående, selv når himmel og jord er gået til grunde? Det skyldes udelukkende, at ordet er os nær. Kristus er nær i alle former for ordet, som vi møder i en almindelig gudstjeneste..

Den umiddelbare følge af, at Skive Søndre Kirke blev færdig og indviet, var valg af et menighedsråd. Det fandt sted den 15.februar 1961. Ved konstitueringen valgtes malermester Willy Jakobsen, der havde været sekretær for det lokale udvalg under kirkekomiteen gennem mange år, som rådets første formand.

Med færdiggørelsen af kirken var der også skabt mulighed for at lægge menighedslivet i nye rammer. Heraf fulgte, at gudstjenesterne hver søndag blev holdt på skift af byens fire præster indtil præsteskifterne i 1968-70.

Den 1.april 1974 blev Egeris sogn en kendsgerning, og da var indbyggertallet oppe over 6000. På dette tidspunkt blev der oprettet endnu en præstestilling ved kirken. I en lang årrække afholdtes der desuden en månedlig gudstjeneste i det som kaldtes Dalgas Kirkesal, på Skive Seminarium.

I begyndelsen af 70'erne viste menighedslokalerne sig for små, så det blev nødvendigt at udvide kirkebygningen. Et sideskib og et nyt mødelokale føjedes i 1975/76 til syd for kirkerummet, lokalerne kan anvendes sammen eller hver for sig. Samtidig ændredes alterpartiet, og det forgyldte kors, som havde stået op ad vestmuren, rykkedes frem i rummet til en positition, der svarer til korbuekrucifiksernes placering i de gamle kirker. Arkitekt Holger Jensen fulgte i arbejdet med denne opgave skitser, der allerede havde været fremme ved den første planlægning af byggeriet.

Kirkegården

Efter kirkeindvielsen i 1960 havde man ret hurtigt anlagt gravpladser på en del af kirkegårdsarealet, men den største del blev dog beplantet med skovtræer. En hastig vækst i urnebegravelser i årene omkring 1970 sammenholdt med udsigten til, at de anlagte gravpladser kun ville række få år endnu, gjorde det nødvendigt at inddrage et større stykke af kirkegårdsjorden. I dag fremtræder Egeris Kirkegaard på smukkeste vis som en skovkirkegård, der dog også indeholder helt traditionelt anlagte gravsteder.

Udsmykningen og omgivelserne

Hen over årene er en lang række større og mindre ændringer sket, hvad angår kirkens udseende og udsmykning. En udsmykningsfond bekostede kort før jul 1979, at de daværende rispapirslamper blev udskiftet med 51 messingpendler, ophængt i grupper, og tegnet af Holger Jensen.

Den 13.9 1981 fik Egeris Kirke som gaven en ret så nøjagtig model af linieskibet Fredericus Quartus. Giveren var Thorkild Christensen, Egeris, der brugte ca. 1000 arbejdstimer på at fremstille skibsmodellen, der nu hænger og minder om, at i kirkens store skib sejler den kristne menighed hen over det store verdenshav, mod himlens trygge havn.

I april 1983 ophængtes Inge Millings altertæppe, der er inspireret af de fire årstider og naturen omkring sognets grænse mod vest, hvor den nedgående sol stråler over ådalen. Rækken af små firkanter under billedet skildrer gennem de liturgiske farver årets gang i kirken begyndende til venstre med kirkeårets nytårsdag: 1.søndag i advendt. Oven over feltet for 1.juledag ses på himlen en stor og klar stjerne: Betlehemsstjernen, der også skinner for folk i Danmark.

Et lille krucifiks i røgfarvet træ hænger over hoveddøren. Det er tilvirket og skænket af Folmer Christensen,  Lyngtoftten, Brårup

En af de mindre, men meget markante ændringer, er at man i de senere år stort set har udskiftet kirkens fletstole med stole i en ceriserød farve.

Endelig er der så sent som i 1999 lavet en hel ny kirkeplads, der skaber et lyst og venligt åbent rum i forhold til resten af Egeris Torv og som alligevel skaber ro omkring de kirkelige handlinger.

Samtidig med kirkepladsen blev der bygget ny præstegård bag den gamle, som i dag bruges som sognehus, til undervisning af konfirmander, sognemedhjælperkontor og mødevirksomhed. Jo, Egeris kirke er i sandhed fortsat et aktivt og spændende sted . En kirke bygget af levende stene!

(Kilde, bl.a.: "I anledning af af Egeris Kirke, 25 år" udgivet af Egeris Menighedsråd med støtte fra Afholdsfonden i Skive).

Egeris Kirke gennemgår p.t. en større om- og tilbygning som forventes færdig til pinse 2018. Det er Regnbuen Arkitekter m.a.a., Århus der har lavet tegningerne til Egeris Ny Kirke.