Sang og Seniorliv

Sang, lagkage og hyggelig underholdning i godt selskab

Sang og Seniorliv er et tilbud til sognets seniorer. Vi har Sang og Seniorliv en gang i hver måned bortset fra sommermånederne. Programmerne er sammensat vidt forskelligt. En tirsdag lyttes til sang og musik, en anden tirsdag bydes der på lysbilleder og fortælling. Sang og Seniorliv er sognekirkens tilbud om samvær og oplevelsesrig underholdning. Alle sammenkomsterne i Egeris Kirke indledes med en kort sangtime som ledes af sognets præster.

Efter sangtimen står de frivillige kaffedamer for servering af hjemmebagt kringle og lagkage til the og kaffe.

I juni afsluttes sæsonens Sang og Seniorliv med en udflugt til et dejligt sted i Danmark. Ved hjemkomsten serveres smørrebrød, øl, vand og kaffe.