2. påskedag 2020

Klik her for at komme til dagens læsninger.

 

 

 

Alt har sin tid

valgt af organist, Søren Bech

Klik her for at lytte

Som ung musikstuderende ved Aarhus Universitet i 1994 var jeg i en projekt-uge med til at indøve og dernæst – midt i vandrehallen på Aarhus Hovedbanegård – at opføre Bo Holtens korværk ”Alt har sin tid” (1990), og det gjorde både musikalsk og tekstligt et stort indtryk på mig.

Selve musikken falder i to ret markant forskellige dele – de første tre fjerdedele af værket høres der mange eksperimenterende og til tider lidt forrevne klange, og teksten kan være ret utydelig, hvorimod den sidste fjerdedel byder på en skøn koral-melodi, som man kender det fra salmebogen, og med letforståelig tekst. I denne udgave, indsunget af Uranienborg Vokalensemble, kan man vælge at få sig en anderledes musikalsk oplevelse ved at lytte hele værket igennem, men hvis man vil nøjes med den lettere tilgængelige del, skal man ”spole frem” til 6:07.

Forfatteren Ole Dalgaards tekst (der i øvrigt høres i sammenhængende form netop efter 6:07) opsummerer fint de modsætningsfyldte elementer, der tilsammen udgør et livsforløb for mennesker – men på én eller anden måde er den vel også et udtryk for, at vi jo alle sammen, i hvert fald et stykke hen ad vejen, selv kan VÆLGE, hvad der skal og bør fylde mest i vores liv – og det er måske ikke et uvæsentligt budskab på en 2. Påskedag, hvor vel både lyset og mørket er en del af helheden.

 

En tid til sorg – En tid til glæde

En tid til hjerters rænkespil

En tid at skuffes, le og græde

Den tid, vi har og kan og vil.

 

En tid til strid – en tid til freden

En tid at miste sin forstand

En tid til jubel, tid til vreden

Den tid, vi vil og har og kan.

 

En tid at så – En tid at høste

En tid til favntag, tid til nar

En tid at sønderrive, trøste

Den tid vi kan og vil og har.

Tak for interessen til jer der læste og lyttede med :)

When you believe

valgt af kirkesanger, Michael Halle

Klik her for at lytte

En af mine store favoritter blandt de 791 salmer der står i salmebogen er  ”Påskeblomst! hvad vil du her? ” , men til denne 2. Påskedag, netop i år ville jeg selv nyde at høre ”When you believe” med Whitney Huston og Mariah Carey. Simpelthen fordi det er en af de moderne sange der i alt sin enkelhed fortæller hvad hele det kristne budskab bygger på – når vi tror og selv i en Corona krise behøver vi ikke være bange, selvom vi ved at der er nok at frygte. For vi kunne flytte bjerge før vi vidste vi kunne, når vi tror. Det er for mig en sang der udgyder håb i klareste forstand og det er det jeg synes vi har brug for nu og vi forhåbentlig snart kan komme tilbage i vores kirke og vende tilbage til den hverdag der vil komme.

Brikker til billedet

v/sognepræst, Anita Engberg

Klik her for at læse dagens tekster.

Klik her for at læse dagens prædiken.

Hilsen fra graverne

Gravere, Frank Sørensen (tv.) og Kurt Heskjær

 

Endnu engang går flaget ved kirken til tops og fortæller om livets sejr over døden og det særlige fællesskab, vi har i Kristus.

Læg gerne vejen forbi en af vore kirkegårde. Det kan være, der stadig er en påskelilje eller to, du kan give videre som en hilsen om håb.

God dag til alle!

Med venlig hilsen

Graverne

Maria Magdalene fortæller

Sognepræst, Betty Ahrenfeldt

Klik her for at se andagten