7. søndag efter trinitatis

Klik her for at se dagens læsninger

Dåb og befrielse

I Egeris kirke er der dåb i dag, og vi er så heldige at have en kirke af en størrelse, hvor der selv med Corona-restriktioner er plads til de ekstra mennesker, der som regel følger med, når der er dåb. I Estvad-Rønbjerg sogn og mange andre steder er vi for tiden henvist til enten at begrænse dåbsselskabets størrelse eller holde dåb i særskilte dåbsgudstjenester.

En sådan dåbsgudstjeneste kan være en rigtig fin oplevelse for både dåbsselskabet og os, der er til stede i arbejdsmedfør, men den bredere menighed går glip af noget væsentligt: ikke blot i ord, men også i handlingens udførelse og i synet af barnet, forældre og faddere at blive mindet om den dåb, vi alle har del i og blive smittet af glæden.

For en glæde er det. I dåben får vi vandet som tegn på den befrielse, vi hører om i Paulus’ brev til romerne i dag (dagens epistel). Dåben er et bad, som renser og befrier os på forhånd i forhold til den synd og død, der ligger som en kim i selv det mindste barn. Ikke i den forstand, at vi på længere sigt kan undgå at synde eller dø, men i den forstand, at den dom Gud engang skal fælde over os, skal være en dom over synden, men ikke over mennesket som sådan. Det kan være godt at huske, når man har forbrudt sig mod Gud og mennesker.

Sammen med vandet som tegn får vi i dåbens ord et tilsagn om at have del i ”livets ånd”. En ånd, der ved at minde os om vores forbindelse til Gud også minder os om, at vi som kristne mennesker ikke er bestemt til at ligger under for synd og død, men til at opfylde en anden lov eller pligt eller mening med livet, nemlig at gøre Guds kærlighed synlig og levende blandt andre mennesker, som også Jesus gjorde det engang.

Og vi får en gave, som kan hjælpe os med at holde modet oppe og retningen klar undervejs i livet: Løftet om, at Gud er med os både på de gode og de dårlige dage. Han vil vejlede os, kæmpe for os, græde med os, glæde sig med os, og altså ikke mindst tilgive os, når vi fejler og mister modet til at gøre det, vi burde gøre. Han vil gang på gang hjælpe os med at finde vej, når vi farer vild, indtil Han en dag vil gøre det, som selv de kærligste forældre ikke kan: rejse os af døden til evigt liv med Ham.

God søndag!

Frit valg?

For mange forældre er det helt naturligt, ja nærmest indiskutabelt at få deres barn døbt, men selv det, vi gør som den naturligste ting i verden, beror på et valg. I princippet kunne man have gjort noget andet. Det gælder alle mennesker, at vi træffer en nærmest uendelig række valg i løbet af en dag og i hvert fald i løbet af et liv. Det gælder også den måde, vi vælger at lade vores kristne tro komme til udtryk på i den måde, vi lever. 

En gang om året udkommer der et magasin, der hedder folk&kirke folkekirkens magasin om samfund, liv og eksistens. Her kan man læse en bred vifte af indfaldsvinkler på et bestemt tema. Det er ikke kun præster, der skriver, men alle mulige kendte og ukendte mennesker med forskellig baggrund. I 2020 har magasinet temaet ”Valg”. Malene Bjerre, redaktøren, skriver bl.a. sådan her i lederen: ”Hvor frit vælger vi overhovedet, når det kommer til stykket, og skal man gå efter fornuft eller mavefornemmelse, når man tager sine beslutninger? Dette nummer af folk&kirke undersøger fænomenet valg. Vi har talt med forskellige fagfolk om, hvad valg er, og hvordan man træffer gode valg. Og vi har mødt mennesker, der er blevet ramt af noget, de på ingen måde selv har valgt, og andre, der har taget store valg, og som skal leve med konsekvenserne bagefter.”

Klik her for at læse enkelte artikler eller hele magasinet folk&kirke 2020 om valg.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst til eller brug for at tale videre, om det, der gør dig urolig, eller tanker, der melder sig i mødet med magasinet, mine eller Biblens ord.

Med venlig hilsen

Anita Engberg

Sognepræst