Sognets Dagligstue

Hvad sker der i Sognets Dagligstue?

Stort set det samme, som foregår i en families dagligstue: snak, kaffe og rart samvær. Du kan strikke lidt, læse avisen eller bare sidde og nyde snakken omkring bordet.
Der er altid 3 frivillige medarbejdere til stede for at hygge om gæsterne.

Åbningstider

Mandag og onsdag kl. 14.00-16.30.

Faste indslag

Den første onsdag i måneden er der sangeftermiddag, hvor vi synger alt muligt fra den danske sangskat. Der er altid hjemmebag. 

Fjerde onsdag i måneden er der sy- og strikkecafé.

Hvem står bag?

Bag Sognets Dagligstue står foreningen Egeris Menighedspleje, som er medlem af Samvirkende Menighedsplejer. Dagligstuen bliver passet af ca. 45 frivillige medarbejdere. 
Udgangspunktet for vores arbejde er, at kristendom ikke er tør teori, men også handler om omsorg, glæde og varme. Men der er højt til loftet, og alle, uanset religiøst ståsted, er velkomne.
Som medarbejdere er vi her også for at lytte til dig, hvis der er noget du trænger til at tale om og vi har alle tavshedspligt.

Kørselsordning

Bor du i Egeris sogn, og er du dårligt til bens og har svært ved at tage bussen, kan du kontakte en af følgende:

2179 4894 (Liss)
2548 4961 (Aase)
9752 9242 (Inga)

Hvis du bruger kørselsordningen, lægger du 20 kr. i kaffekassen.
Da der køres i private biler, er der desværre ikke mulighed for at hjælpe kørestolsbrugere.

Det er gratis at komme i Sognets Dagligstue

Du kan benytte lokalet, aviserne, spil eller bare hygge dig i fællesskabet uden udgifter.
Der er kaffe og te med en bolle eller et stykke brød til til for kun 20 kr. Der må ikke medbringes alkohol eller lignende.

Hvor kommer pengene fra?

Dagligstuen finansieres gennem sponsorstøtte, tilskud og gaver fra fonde, virksomheder og enkeltpersoner.
Synes du, at Sognets Dagligstue er en god sag, tager vi med glæde imod din støtte. 
Du kan indsætte et beløb på Dagligstuens konto i Sparbank Vest, nummeret er 268-03-04095. Hvis du vil udnytte muligheden for skattefradrag for beløb over 500 kr., kan du kontakte bestyrelsen for at få oplyst fremgangsmåden.
Oplysninger

Flere oplysninger fås hos Ellinor Hanghøj tlf. 97526557